Copyright © 2014 Aunslev/ Bovense Menighedsråd · All Rights reserved · E-Mail: leica@os.dk
Det vides ikke med sikkerhed hvor gammel præstegården i Skalkendrup er, ej heller hvor mange af sognets præster, der har boet der.
Men når man søger i de gamle bøger, skal man tilbage til efter reformationen i 1536, da Bovense blev annex til Aunslev for at have skriftlig dokumentation. Før den tid havde man hver sin præst, og sandsynligvis med hver deres egen præstegård ”Mensalgaard” i Aunslev og ”Annexgaard” i Bovense. Begge gårde har hørt til præstekaldet siden middelalderen, og præsterne nævnes i 14-1500 tallene, som boende i de to byer.
De første 200 år findes ingen nedskrevne kilder, så vi skal frem til 1442 hvor hr. Knud var præst i Aunslev til 1472.
herefter følger:
Hans Jacobsøn fra 1472-1490.
Hans Thomesøn fra 1490-1500
Mattis Lauritsen 1500-1521
Niels Povelsen fra 1521-1536.
Johan Mathiasen 1536-1564 er efter sigende den første præst i Skalkendrup præstegård. (Om de to sidstnævnte præster har haft embede i begge kirker vides ikke med sikkerhed.)
Der kan med sikkerhed siges at Rasmus Lauridsen var præst begge steder fra 1562-1581, så præstegården er altså fra 1500 tallet. Den var en firelænget bindingsværkgård dengang.
Rækken af præster efterfølgende er:
Niels Frandsen præst 1581-1615
Daniel Iversen Køhler 1615-1645, der var søn af borgmesteren i Nyborg. Han giftede sig med Niels Frandsens datter Mette.
Hans Jacobsen Sperling 1645 - 1665. Han havde en hård tid her, da svenskekrigen brød ud og han fik alt stjålet og måtte flygte.
Svenskerne brændte præstegården ned i 1659, og hærgede resten af Aunslev, der nærmest lå øde hen.
Så i 1665 da Sørensen Ebeltoft blev kaldet her til som præst, var der nok af tage fat på. Han var en dygtig præst og landmand og ved hans død d.10/12 1685, var sognet blevet reetableret og præget af stor velstand.
Hans efterfølger Knud Olufsen Lerche 1685-1711 giftede sig med enken kun 9 måneder efter hendes første mands død. Knud Olufsen Lerche røg ofte i spektakel med de ryttere, der var indkvarterede rundt om på de største gårde.
Hans søn Oluf Knudsen Lerche fulgte efter faderen i embedet i 1711, men han var, som det står i de gamle papirer, angiveligt en præst, der ikke tog sine pligter højtideligt. Han måtte til København og stå skoleret. Det hjalp, så han ændrede sig og blev en dygtig og flittig mand.
Lorentz Peter Dreyer 1750-1763 blev næste præst i embedet.
Herefter fulgte:
Jens Dreyer 1763 – 1769
Rasmus Lucas Holst 1769-1806
D. 26. maj 1793 brændte præstegården helt ned sammen med genboens gård. Præstens søn havde skudt efter duer på genboens tag, og det antændte stråtaget og begge gårde blev ildens bytte.
I 1806 blev Jens Brandt Kisbye præst og i 1814 brændte præstegården igen.
Jens B Kisbyes søn Conrad Fredenik Kisbye overtog stillingen efter sin far i 1844 - 1889
Kisbye familien beklædte præsteembedet ved sognet i 83 år til sammen.
Harald Frithiof Julius Petersen overtog fra 1889 -1906.
Den 10/10 1902 brændte ladebygningerne hvilket medførte store tab for præsten.
Hans Christian Bang kom 13/2 1906-1932. I hans embedstid blev kirkerne selvejet, det skete i 1912
Ditlev Godtfred Frederichsen var næste i embedet 1932 - 1969
Gunner Bukh 1969 - 2001.
2001 kom Louise Schouboe sognenes første kvindelige præst.
Men når man søger i de gamle bøger, skal man tilbage til efter reformationen i 1536, da Bovense blev annex til Aunslev for at have skriftlig dokumentation. Før den tid havde man hver sin præst, og sandsynligvis med hver deres egen præstegård ”Mensalgaard” i Aunslev og ”Annexgaard” i Bovense. Begge gårde har hørt til præstekaldet siden middelalderen, og præsterne nævnes i 14-1500 tallene, som boende i de to byer.
De første 200 år findes ingen nedskrevne kilder, så vi skal frem til 1442 hvor hr. Knud var præst i Aunslev til 1472.
herefter følger:
Hans Jacobsøn fra 1472-1490.
Hans Thomesøn fra 1490-1500
Mattis Lauritsen 1500-1521
Niels Povelsen fra 1521-1536.
Johan Mathiasen 1536-1564 er efter sigende den første præst i Skalkendrup præstegård. (Om de to sidstnævnte præster har haft embede i begge kirker vides ikke med sikkerhed.)
Der kan med sikkerhed siges at Rasmus Lauridsen var præst begge steder fra 1562-1581, så præstegården er altså fra 1500 tallet. Den var en firelænget bindingsværkgård dengang.
Rækken af præster efterfølgende er:
Niels Frandsen præst 1581-1615
Daniel Iversen Køhler 1615-1645, der var søn af borgmesteren i Nyborg. Han giftede sig med Niels Frandsens datter Mette.
Hans Jacobsen Sperling 1645 - 1665. Han havde en hård tid her, da svenskekrigen brød ud og han fik alt stjålet og måtte flygte.
Svenskerne brændte præstegården ned i 1659, og hærgede resten af Aunslev, der nærmest lå øde hen.
Så i 1665 da Sørensen Ebeltoft blev kaldet her til som præst, var der nok af tage fat på. Han var en dygtig præst og landmand og ved hans død d.10/12 1685, var sognet blevet reetableret og præget af stor velstand.
Hans efterfølger Knud Olufsen Lerche 1685-1711 giftede sig med enken kun 9 måneder efter hendes første mands død. Knud Olufsen Lerche røg ofte i spektakel med de ryttere, der var indkvarterede rundt om på de største gårde.
Hans søn Oluf Knudsen Lerche fulgte efter faderen i embedet i 1711, men han var, som det står i de gamle papirer, angiveligt en præst, der ikke tog sine pligter højtideligt. Han måtte til København og stå skoleret. Det hjalp, så han ændrede sig og blev en dygtig og flittig mand.
Lorentz Peter Dreyer 1750-1763 blev næste præst i embedet.
Herefter fulgte:
Jens Dreyer 1763 – 1769
Rasmus Lucas Holst 1769-1806
D. 26. maj 1793 brændte præstegården helt ned sammen med genboens gård. Præstens søn havde skudt efter duer på genboens tag, og det antændte stråtaget og begge gårde blev ildens bytte.
I 1806 blev Jens Brandt Kisbye præst og i 1814 brændte præstegården igen.
Jens B Kisbyes søn Conrad Fredenik Kisbye overtog stillingen efter sin far i 1844 - 1889
Kisbye familien beklædte præsteembedet ved sognet i 83 år til sammen.
Harald Frithiof Julius Petersen overtog fra 1889 -1906.
Den 10/10 1902 brændte ladebygningerne hvilket medførte store tab for præsten.
Hans Christian Bang kom 13/2 1906-1932. I hans embedstid blev kirkerne selvejet, det skete i 1912
Ditlev Godtfred Frederichsen var næste i embedet 1932 - 1969
Gunner Bukh 1969 - 2001.
2001 kom Louise Schouboe sognenes første kvindelige præst.
Copyright © 2014 Aunslev/ Bovense Menighedsråd · All Rights reserved · E-Mail: leica@os.dk
Aunslev Kirke Bovense Kirke Hjulby Kirke
