Copyright © 2014 Aunslev/ Bovense Menighedsråd · All Rights reserved · E-Mail: leica@os.dk
Bovense Kirke
Adskilligt tyder på, at Kirken oprindeligt er opført sidst i 1200 af store, utilhugne kampesten, som man jo let kunne skaffe fra den nærliggende strand og markerne.
Der var kun skib og kor og de grovt tildannede sten, som rimeligvis ikke engang hvilede på nogen særlig sokkel, måtte give den lille bygning et tungt og fattigt præg.
Således stod kirken godt og vel i hundrede år, indtil man brød en hel del af den ned igen og opførte murene af store, røde munkesten, uden udvendige prydelser.
Der sidder endnu flere spidsbuede vinduer, som stammer fra denne tid.
Forøvrigt blev dette ombygningsarbejde ikke særlig omhyggeligt eller smukt udført, det vidner Kirkens ydre den dag i dag tydeligt om, ja også det indre med.
Den underlige blanding af partier med runde marksten og partier af munkesten giver væggene et meget "Bulet" udseende.
Mange år efter, ved slutningen af Middelalderen, tog man sig for at give Kirken et tårn og et våbenhus. Det højnede svært på Kirken.
Nu kunne folk alle vegne fra i sognet se deres Kirke og klokkerne tonede friere og længere ud i landskabet end før, da de måske hang i et stillads ude på kirkegården.
Tårnet har kamtakkede gavle med rigdom af blindinger og savskiffer.
et lille trappetårn med den sædvanlige snævre sneglegang fører op til klokkerne.
Fra den sidste katolske tid stammer kirkens hvælvinger, de er måske det mærkeligste ved hele bygningen.
Egentlig skal det vel være en art stjernehvælvinger, men fra hovedribberne udgår der et par kredse biribber, så det hele minder lidt om et edderkoppespind.
Det findes vist kun i nogle få østfynske Kirker
Adskilligt tyder på, at Kirken oprindeligt er opført sidst i 1200 af store, utilhugne kampesten, som man jo let kunne skaffe fra den nærliggende strand og markerne.
Der var kun skib og kor og de grovt tildannede sten, som rimeligvis ikke engang hvilede på nogen særlig sokkel, måtte give den lille bygning et tungt og fattigt præg.
Således stod kirken godt og vel i hundrede år, indtil man brød en hel del af den ned igen og opførte murene af store, røde munkesten, uden udvendige prydelser.
Der sidder endnu flere spidsbuede vinduer, som stammer fra denne tid.
Forøvrigt blev dette ombygningsarbejde ikke særlig omhyggeligt eller smukt udført, det vidner Kirkens ydre den dag i dag tydeligt om, ja også det indre med.
Den underlige blanding af partier med runde marksten og partier af munkesten giver væggene et meget "Bulet" udseende.
Mange år efter, ved slutningen af Middelalderen, tog man sig for at give Kirken et tårn og et våbenhus. Det højnede svært på Kirken.
Nu kunne folk alle vegne fra i sognet se deres Kirke og klokkerne tonede friere og længere ud i landskabet end før, da de måske hang i et stillads ude på kirkegården.
Tårnet har kamtakkede gavle med rigdom af blindinger og savskiffer.
et lille trappetårn med den sædvanlige snævre sneglegang fører op til klokkerne.
Fra den sidste katolske tid stammer kirkens hvælvinger, de er måske det mærkeligste ved hele bygningen.
Egentlig skal det vel være en art stjernehvælvinger, men fra hovedribberne udgår der et par kredse biribber, så det hele minder lidt om et edderkoppespind.
Det findes vist kun i nogle få østfynske Kirker
Aunslev Kirke Bovense Kirke Hjulby Kirke
